A

Spansk grammatik

Syntaks på spansk

Sammenligning med dansk

På dansk betyder rækkefølgen af led noget - og der er meget faste regler for, hvor de forskellige led kan stå. Som eksempel vil vi se på reglerne for en hovedsætning.

forfeltfinit verbumsubjektadverbiuminfinit verbumobjekteradverbial
i morgenharjegmåskefortaltdig dethelt færdigt
jegharmåskefortaltdig dethelt færdigt i morgen
måskeharjegfortaltdig dethelt færdigt i morgen

Forfeltet er således en 'joker', hvortil man kan flytte subjekt, adverbier eller objekter.

For mange danske kommer dette som en overraskelse. Det er en del af vores grammatik, som er godt gemt for os alle, men som dog temmelig skarpt styrer vores sproglige tænkning. Vi ser, hvordan vi gennem ledplacering får bestemt subjekt og objekt - hvilket i nogle sætninger kan være meget vigtigt - i andre er det givet af konteksten. På spansk har man ikke fast placering af subjekt-objekt, ligesom man heller ikke har endelser, der angiver kasus, sådan som tysk eller latin. Men også i Spanien er det vigtigt at bestemme subjekt og objekt.

Ledrækkefølgen på spansk

Den korte version er, at verbalet skal stå til venstre for midten af sætningen og gerne som et af de to første led.

Hvis der kun er to led, kan verbalet stå sidst.

¿Cómo te llamas?Hvad hedder du?
Me llamo AndersJeg hedder Anders

For det første regnes me og te med til verbalet - se om dette under verber.

For det andet ser vi at spørgeordet står først - og det skal det (se spørgeord). Dermed tvinges verbet til sidst.

Endelig kan vi i den sidste sætning ikke flytte rundt på rækkefølgen, uden at det kommer til at virke meget mærkeligt eller rettere som en understregning af navnet.

Konjunktioner, udråb og spørgeord står naturligt først i sætningen - som på dansk. Herefter følger verbalet.

I en længere sætning kan man vælge at sætte et af leddene før verbalet, oftest subjektet eller et adverbial. Hvis et objekt spidsstilles, gælder der særlige regler, som beskrives nedenfor. Hvis et adverbial spidsstilles, skal der komma efter leddet (ligesom på engelsk).

Det gælder også på spansk, at det første led i en sætning tildeles særlig psykologisk opmærksomhed.

Substantivbestemmere

Den rimeligt frie rækkefølge af led gør, at det bliver vigtigt at signalere, om ordet er et substantiv eller verbum. Derfor vil vi se en større tendens til at bruge artikler eller andre ord, som markerer, at nu kommer der et substantiv. Vi kan således 'bestemme' et substantiv med en stribe ord, som vi kan kalde for substantivbestemmere. Disse ord kan altså stå før et substantiv, og ingen af dem kan være der samtidig. Det er enten den ene eller den anden bestemmer.

Artikeluna/la leche
Taldos leches, tres leches...
Særlige mængeudtrykambas leches, bastante/demasiada/mucha/poca/tanta leche...
Demonstrativt pronomenesta/esa/aquella leche
Possessivt pronomenmi/tu/su/nuestra/vuestra leche
Indefinitte pronomineralguna/ninguna leche
Interrogative pronominerqué/cuál/cuánta leche
Relative pronominercuya/cuanta leche

Hvad er subjekt, direkte og indirekte objekt?

Som sagt har spansk hverken kasusendelser eller fast ledplacering (med undtagelse af de bundne pronominer), men det er dog afgørende af vide, hvem der gør noget (subjektet), og hvem det går ud over (objektet). Så hvad gør de så?

  1. Personer regnes for subjekter. Og ellers er subjektet givet af konteksten, idet subjektet i tvivlstilfælde stilles før verbalet.
  2. Hvis en person er objekt, skal personen have et 'a' foran, hvis der ikke allerede bruges en anden præposition. Dette gælder for både direkte og indirekte objekt.
  3. Hvis der er et indirekte objekt, skal sætning have et bundet pronomen i for det indirekte objekt. Dette giver en såkaldt dobbeltrepræsentation af af det indirekte objekt.
  4. Hvis der er både direkte og indirekte objekt, kommer det direkte objekt altid før det indirekte.
ad 1)José conduce el coche.José kører bilen.
ad 2)José controla a MartaJosé kontrollerer Marta
ad 3)José le da un beso a MartaJosé giver Marta et kys.

Dobbeltrepræsentationen af det indirekte objekt er fremhævet i den sidste sætning. Bemærk i den sidste sætning, hvordan ledrækkefølgen er forskellig, og hvordan vi på dansk skaber et indirekte objekt ved at placere 'Marta' før 'et kys'.

Hvis det direkte objekt placeres før verbalet, kommer der også en dobbeltrepræsentation med det bundne pronomen for det direkte objekt.

ad 2)A Marta la controla JoséJosé kontrollerer Marta
Det er Marta, som José kontrollerer

Denne rækkefølge fremhæver objektet.

Mere generelt og kortfattet kan reglerne formuleres således

subjektsubstantivet uden præpostion, evt. før verbalet i tvivlstilfælde
direkte objektefter verbalet og med et 'a' foran, hvis det er en person; dobbeltrepræsentation, hvis det står før verbalet
indirekte objektefter verbalet og med et 'a' eller anden præposition; altid dobbeltrepræsentation

I sammenhænge, hvor det direkte objekt ikke er kendt af dem, som deltager i samtalen, kan 'a' udelades. Det klassiske eksempel er jobopslag, hvor man søger en som endnu ikke er kendt:

Buscamos camareroVi søger en tjener

Tegnsætning på spansk

Punktum

Punktum sættes som på dansk. Der er dog en tendens til, at sætningerne er længere på spansk. Det betyder, at de vil have flere ledsætninger, end vi ofte har på dansk.

Komma

På spansk bruges kommaet til at indhegne eventuelle adverbialer, der står før verbalet. Det bruges kun til at afgrænse sætninger, hvis de er indskud. Dette er således helt forskelligt fra dansk (hvis man sætter komma før ledsætninger), men meget lig det kommateringssystem, som mange kender fra engelsk. Kommateringen er meget friere end på dansk. Til gengæld kan man ikke udelade konjunktionerne på spansk.

Bindestreger

Indskud markeres oftere med bindestreger i stedet for med kommaer. Der skal altid bruges to bindestreger, også selvom indskuddet står til sidst i perioden.

Spørgsmål og udråb

Spørgsmål og udråb markeres altid først og sidst i sætningen ¡¿sådan her?! Og hvis du har svært ved at finde tegnene på tastaturet, kan du kopiere dem fra det foregående eksempel!