A

Spansk grammatik

Oversættelse af verber

Det er svært at oversætte verberne. De mest brugte verber som 'at have' og 'at være' skal oversættes til en stribe ord og udtryk. Dertil kommer flokken af verbalperifraser. Endelig kan vi skildre to samtidige handlinger med kun et finit verbum - se samtidighed.

At være

"To be or not to be", skriver Shakespeare, som helt sikkert kendte til spansk, og hvis du vil fordybe dig i denne problematik, opremser Hamlet dem i sin monolog. Hvor vi på dansk (og engelsk) har et verbum, at være, bruger vi på spansk mindst fem forskellige verber. Det giver større sproglig nøjagtighed, men det gør det naturligvis noget sværere for os at lære spansk. Her er en kort oversigt over mulighederne:

verbumanvendelseprototypisk eksempeloversættelse
serkarakteristik og definitiones un profesorhan er lærer
estartilstand og at befinde sigestá tristehan er ked af det
hay'der er'hay un profesorder er en lærer
tenerfornemmelser og aldertengo hambrejeg er sulten
hacervejrethace buen tiempoder er godt vejr
hacertid som er gåethace tiempo que nos vemosdet er et stykke tid siden at vi har set hinanden

Ser - estar

På spansk er det vigtigt at skelne mellem om en handling opleves som begrænset i tid og rum, eller om den er uden for tid og rum. Denne skelnen ses både i aspekt og i anvendelsen af ser og estar. Når vi generaliserer, definerer og karakteriserer, lader vi som om, at tid og rum ikke er væsentlige: "Hun er et dejligt menneske". Det er hun mandag til søndag, 365 dage, i Rom og i Randers. Rum og tid er ligegyldige for denne karakteristik. Omvendt kan vi sige: "Hun er dejlig", og det vil som regel blive forstået, som at det er noget, hun er lige nu og her. Alt det ligger underforstået på dansk, men på spansk bliver det tydeligt, for de vil bruge ser i den første sætning og estar i den anden.

Sproghistorisk er estar i familie med "at stå". Vi ser, at de sætter et 'e' foran og har en lidt anden endelse. På italiensk hedder det 'stare'. Måske kan det hjælpe at have dette i baghovedet: hvis vi kan bruge 'at stå', skal vi bruge estar

Nu vil jeg opliste en stribe sammenhænge for anvendelsen af de to verber, men forsøg hele tiden at have øje for kernebetydningen:

serestar
Generalisering, definition og karakteristikAt stå, at befinde sig. Tilstand

Klassiske eksempler på anvendelse af ser

Soy de DinamarcaJeg er fra Danmarkoprindelseoprindelsen afhænger ikke af, hvor du er
Es jovenHun er ungalderAlderen beskriver antallet år - som ikke afhænger af tid og sted
Es alumnoHan er eleverhverv eller studieAfhænger ikke af tid og sted
Es un cocheDet er en bilDefinitionSelvom den bliver til en skrotbunke, er dette en bil
Dinamarca es un paísDanmark er et landDefinitionSiden Arilds tid - som de siger...
Soy casadoJeg er giftDefinitionJeget falder ind i civilstanden 'gift'
Somos felicesVi er lykkeligeKarakteristikLykke opleves som en følelse, der er uafhængig af det konkrete

Mere formelt kan nogle regler formuleres

før substantives un hombre
ved oprindelsees de Madrid
Adjektiver som står ved ser
felizlykkeligsoy feliz
capazi stand tileres capaz
cruelondes cruel
justoretfærdiges justo

Om klokken og tid bruges ser

es la unaklokken er et
son las dos y cuartoden er kvart over to
es lunesdet er mandag
es septiembredet er september

Klassiske eksempler på anvendelse af estar

estás aquídu er herbefinden
estás en Dinamarcadu er i Danmarkbefinden
estoy alegrejeg er gladtilstand
estamos en la escuelavi er i skolenbefinden
está preocupadohan er bekymrettilstand
está a la izquierdaden er til venstrebefinden
Adjektiver som bruges med estar
contentotilfredsestá contento
enfermosygestá enferma
llenofyldtestamos llenos
soloaleneestoy solo
vacíotomestá vacía

Adjektiver som skifter betydning

En del adjektiver skifter betydning alt efter om de står efter ser eller estar. Eller rettere, de to verber fremhæver forskellige betydningsnuancer i adjektiverne. Her er en ufuldstændig liste:

adjektivserestar
vivovågen, aktivlevende
muertokedeligdød
buenogod, nyttiglækker, attraktiv, sund, i orden
maloondskabsfuld, dårlig kvalitetulækker, syg, i stykker
atentovenlig, hensynsfuldopmærksom
listoklog, smartklar
negrosortvred, mørk
verdegrøn, farverigumoden, uerfaren, misundelig
frescokold, frisk, skamløsnedkølet, misforstået, forkert på den
alegreunderholdende, dejligglad, fuld
delicadofin, skrøbelig, forfinetmed dårligt helbred

Listen kunne være længere - hold øje med eksemplerne, hvis du slår ordet op. Tjek altid om et adjektiv har en særlig betydning sammen med de to verber.

Hay

Hay bruges, når vi på dansk siger 'der er' og bagefter har et ubestemt substantiv, hvilket vi har, hvis der er et tal eller en mængdeangivelse før substantivet.

hay un hombreder er en mand
hay dos hombreder er to mænd
hay muchas mujeresder er mange kvinder
a la izquierda hay algunas chicastil venstre er der nogle piger

Altså 'der er' eller 'er der' + et ubestemt substantiv. Denne formulering bruger vi til at gøre det klart, at det, som vi nævner, ikke har været nævnt tidligere i samtalen eller teksten. Vi introducerer det, som er. På dansk bruger vi udtrykket 'der er' til at introducere med, på spansk, hay.

Hay kan bøjes i alle tider - men det er altid upersonligt. Som det ses, svarer det helt til bøjningen af haber i 3. person singularis. Kun præsens har sin helt særlige form.

indikativ
præsensperfektumfuturumimperfektumpræteritumpluskvamperfektumkonditionalis
hayha habidohabráhabíahubohabía habidohabría

Fornemmelser og alder: tener

hambresulttienes hambredu er sulten
sedtørsttenemos sedvi er tørstige
miedofrygttiene miedohan er bange
sueñosøvntiene sueñohun er søvnig
suerteheldtienen suertede er heldige
X añosaldertiene veinte añoshun er 20 år

Vejret: hacer

hace mal tiempodet er dårligt vejr
hace soldet er solskin

Tid

Hvis noget er et stykke tid siden, bruges hacer i et udtryk af formlen hace + tiden (+ que). Se godt på eksemplerne!

Hace tiempo visitaba a los abuelos For det stykke tid siden besøgte jeg bedsteforældrene
Hace tiempo que estudiaba la gramáticaDet er et stykke tid siden, at jeg studerede grammatik
Hace meses que sale el solDet er flere måneder siden at solen kommer frem
Hace dos años estaba en EspañaFor to år siden var jeg i Spanien

Perfektum

På dansk bruger vi 'at være' som hjælpeverbum ved bevægelsesverber i perfektum. Det gør man ikke på andre sprog. På spansk bruges det almindelige hjælpeverbum til perfektum.

he ido a casajeg er gået hjem
han salidode er taget ud i byen
ha ido a Valenciahan er kørt til Valencia
hemos corrido a la escuelavi er løbet i skole
hemos caminado a la fronteravi er vandret til grænsen

At gå eller bevæge sig

Vi bruger en del partikler (gå ind/ud/op/ned/efter/fra) for at beskrive forskellige måder at gå på. Anderledes på spansk, hvor de har særskilte ord til at beskrive dette med

entrarat gå ind
salirat gå ud
bajarat gå ned
subirat gå op
seguirat gå efter
dejarat gå fra, at forlade
irseat gå afsted

At ville

Vi bruger 'at ville' til flere forskellige handlinger, som har at gøre med noget i fremtiden. På andre sprog vil vi som regel bruge flere forskellige ord. I alle de nedenstående sætninger kan vi på dansk bruge 'jeg vil arbejde', men jeg har angivet den mere præcise variant på dansk for at klargøre forskellene.

fremtidtrabajaréjeg vil arbejde
intentionvoy a trabajarjeg vil gerne arbejde
ønskequiero trabajarjeg ønsker at arbejde
forpligtelsetengo que trabajarjeg skal arbejde

At kunne

På spansk skelner man mellem 'at magte' og 'at vide noget om noget':

podersaber
at magteat vide
no puedo mañanajeg kan ikke i morgen
puedes verdu kan se
sabemos españolvi kan spansk
sabe manejar las chicashan kan styre pigerne
sabe cocinarhan kan lave mad
no puedo másjeg kan ikke mere

At kunne lide

Vores 'jeg kan lide is' skal altid oversættes til noget andet. Også spansk har sin egen formulering her, idet de siger, at noget 'smager' dem. De bruger verbet gustar, som er beskrevet nedenfor.

At blive

"blive" er et besværligt verbum! Se siden om det her

At have

tengo un cochejeg har en bilejerskabtener
he trabajadojeg har arbejdetperfektumhaber
me duele la cabezajeg har ondt i hovedetsmertedoler
llevo tres meses en Españajeg har været tre måneder Spanienhar været + periodellevar + periode

Verber med indirekte objekt

Der findes en del verber på spansk, som laver en særlig konstruktion, hvor de vender rundt op det, som vi opfatter som subjekt og objekt. Det mest brugte er dette

gustarat kunne lide
me gusta el chocolatejeg kan lide chokolade
nos gusta el chocolatevi kan lide chokolade
le gustan las claseshan kan lide timerne

Vi bemærker, at det danske subjekt bliver til et indirekte objekt, mens objektet bliver til subjektet. Dette bliver tydeligt, fordi verbet gustar bøjes i 3. person singularis eller pluralis - efter el chocolate eller las clases Det indirekte objekt nævnes altid med et bundet pronomen..

danskspansk
subjekt (jeg)indirekte objekt (me)
objekt (chokolade)subjekt (el chocolate)

For at udtrykke sig på cirka samme måde på dansk, kan vi bruge verbet "at behage" som faktisk rammer kernebetydning af gustar: "at smage" -

jeg kan lide chockoladechokolade behager mig
jeg (S), chokolade (DO)chokolade (S), mig (IO)

Men den udskiftning kan vi ikke bruge meningsfuldt for alle verber.

Med det indirekte objekt vil man ofte se en dobbeltrepræsentation, hvor både det bundne og det ubundne pronomen bruges:

gustarat kunne lide
a mí me gusta el chocolatejeg kan lide chokolade
a nosotros nos gusta el chocolatevi kan lide chokolade
a Pedro le gustan las clasesPedro kan lide timerne

Nogle af de hyppigste verber med indirekte objekt (også kaldet dativverber) er disse

interesarle interesa la gramáticagrammatik interesser ham
han interesserer sig for grammatik
aburrirme aburre la gramáticagrammatik keder mig
alegrarte alegra la músicamusikken glæder dig
du er glad for musikken
molestarle molesta el calorvarmen generer ham
han bliver træt af varmen
encantarme encanta EspañaSpanien fortryller mig
jeg er vild med Spanien
dolerle duele la cabezahovedet smerter ham
han har ondt i hovedet
parecerme parece interesantejeg synes at det er interessant
quedarnos queda cafévi har mere kaffe
sobrarte sobran las ideasdu har ideer i overskud
du har alt for mange idéer

Men når du slår et verbum op i ordbogen, skal du altid bemærke, hvordan det er brugt i eksemplerne.

Samtidighed

Hvis to sætninger, som står ved siden af hinanden, har samme subjekt, og hvis handlingerne i de to verber næsten er samtidige, kan vi nøjes med at personbøje det ene verbum og sætte det andet andet i en infinit form, enten infinitiv eller gerundium. Dermed sparer vi en personbøjning - hvilket altid er rart... Hvor vi på dansk gerne sætter et 'og' mellem en stribe af verber, vil man på spansk formulere sig med et finit verbum og et eller flere infinitte. Den hyppigst anvendte er en verbalperifrase på spansk:

han står og snakker
han ligger og snakker
han sidder og snakker
han kører og snakker
está hablando

Se mere om dette under verbalperifraser.

Men også to verber, som ikke kan indgå i en verbalperifrase, kan formuleres sådan at det ene bøjes i person og tid, mens det andet står i infinitiv eller gerundium.

Al entrar, vio a la chica.Idet han kom ind, så han pigen.punktuelt
Entrando, vio a la chica.Mens han trådte ind, fik han øje på pigen.udflydende

De to sætninger beskriver den samme situation, for at den lille betydningsnuance, som findes mellem de to udtryk, fremstår mere tydeligt. I den første virker det, som om man har to punktuelle handlinger. I den anden virker gerundiummen som en baggrundsbeskrivelse for den primære handling. Forskellen ligger således i det punktuelle ved at bruge al+infintiv kontra at bruge gerundium, som virker mere uafgrænset i tid.

På dansk kan vi formulere samtidighed på flere måder:

idetidet han trådte ind, så han pigen
mensmens han trådte ind, så han pigen
dada han trådte ind, så han pigen
samtidig medsamtidig med at han trådte ind, så han pigen
oghan trådte ind og så pigen

På spansk kan dette naturligvis udtrykkes med cuando, mientras, al mismo tiempo que eller y, men hvis subjektet er det samme i de to sætninger, vil det være mere spansk at bruge al+infintiv eller gerundium.

Ligesom på dansk kan denne samtidighed også opfattes kausal: "fordi han trådte ind, så han pigen". Konteksten afgør, om samtidigheden skal opfattes kausalt. Det kan ikke ses af udtrykket.