A

Spansk grammatik

Konjunktiv

Hvad er konjunktiv?

Konjunktiv anvendes på spansk for at udtrykke, at sætningens verbum (handling) underlagt noget subjektivt – et ønske om fremtiden, en frygt eller noget, som ikke eksisterer.

På dansk har vi modalverberne, som ofte udtrykker det samme som den spanske konjunktiv. Det betyder, at en del danske modalverber skal slettes, når vi oversætter til spansk. Se også afsnittet om modus.

Anvendelse i hovedsætninger

I hovedsætninger giver subjektive ytringer, såsom ønsker, konjunktiv

¡Viva el rey!Længe leve kongen!

Anvendelse i ledsætninger

I ledsætninger kan man opdele forekomsterne af konjunktiv efter den måde, hvorpå ledsætningen knytter sig til den overordnede sætning.

Han ønsker, at hun skal gå  Quiere que se vaya.

Konjunktionen que forbinder her ledsætningen med den overordnede sætning. Således fungerer ledsætningen som direkte objekt for verbet: quiere, som betyder 'ønsker'. Efter ønsker, konjunktiv, altså vaya, ikke va.

Bemærk at det danske verbal er ’skal gå’, og at dette verbal ikke oversættes til spansk direkte. Modalverbet ’skal’ er således en dansk måde at udtrykke det modale - konjunktiven.

Anvendelse i substantiviske ledsætninger

Ledsætninger som indledes med et ’at’ på dansk, kaldes for substantiviske ledsætninger, fordi de fungerer som et substantiv, fx et objekt, i sætningen.

TØF: tvivl, ønske, følelse

Der kommer konjunktiv efter verber, som udtrykker Tvivl, Ønske eller Følelse (TØF):

tvivl Jeg tror ikke, at hun vinder No creo que gane
ønske Jeg krævede, at de gik ud Demandé que salieran.
følelse Frygter du, at de vil dræbe dig? Temes que te maten?
Jeg kan ikke lide, at præsidenten regerer sådan No me gusta que el presidente gobierne así
Jeg er vild med, at de klapper Me encanta que aplauden.

at forsvinder ofte på dansk

Noget af det, som kan forvirre, er, at vi på dansk kan slette mange ’at’. "Jeg kan ikke lide, præsidenten regerer sådan" – det er en helt almindelig sætning på dansk, særligt i talesprog. Vær derfor opmærksom på om, der kan indsættes et ’at’ – så du kan se, at det er en substantivisk ledsætning.

Ledsætning som subjekt eller subjektsprædikat i upersonlige formuleringer

"Det er vigtigt/godt/rart/dårligt ... " - denne type formuleringer, som udtrykker en personlig vurdering, har konjunktiv i ledsætningen, der beskriver det, som fremkalder vurderingen.

Es importante que vengasDet er vigtigt, at du kommer
Es malo que salga Det er dårligt, at han går ud

Man kan lave en lang liste af udtryk, som indebærer denne personlige vurdering, men den vil aldrig være udtømmende. Derfor er det centrale at være opmærksom på, om der udtrykkes denne personlige vurdering.

På den anden side er der en del udtryk, som forsøger at etablere en fælles virkelighed

es verdad que estamos vivosdet er sandt. at vi er levendeindikativ fordi det nærmest er overflødigt at sige
es lógico que estemos vivosdet er logisk, at vi er levendekonjunktiv fordi der vurderes - men ja, det er hårfint mellem lógico og verdad

Endelig vil en benægtelse af den fælles virkelighed give konjunktiv

no es verdad que estemos en Barcelonadet er ikke sandt, at vi er i Barcelona

Ord, som udtrykker den personlige vurdering, er: bueno, difícil, importante, conveniente, curioso, lógico, necesario, interesante, malo, normal, increíble, maravilloso, posible, suficiente - men listen er ikke fuldstændig så vær opmærksom!

Udtryk, som refererer til den fælles virkelighed, og som altså giver indikativ, hvis de er positive, er: es verdad, evidente, obvio, seguro og está claro. Hvis de nægtes, giver det også konjunktiv.

Anvendelse i adverbielle ledsætninger

Adverbielle ledsætninger forbindes generelt af en række konjunktioner, der har betydning. Nogle af disse angiver noget, som er fremtidigt i forhold til den overordnede hovedsætning – bang: konjunktiv.

Altid konjunktiv efter …

para quefor at Han tog til Spanien, for at de ikke kunne finde ham Viajó a España para que no lo encontraran.
Han kom til byen, for at de kunne møde hinanden Llegó a la ciudad para que se encontraran.
OBS, kun konjunktiv, hvis subjektet skifter: Han kom til byen for at møde hende – det samme subjekt kom og møde. Llegó a la ciudad para encontrarla. – altså ikke konjunktiv, men infinitiv
como sisom om Han ventede på hende, som om hun var en prinsesse. La esperaba como si fuera una princesa.
sin queuden at Han kom til byen uden, at hun vidste det Llegó a la ciudad sin que lo supiera.

Konjunktioner som kan angive noget fremtidigt

hasta quefremtid jeg bliver i klassen, indtil læreren kommer me quedo en la clase hasta que venga el profesor
fortid jeg blev i klassen, indtil læreren kom me quedé en la clase hasta que vino el profesor
fortids fremtid jeg besluttede mig for at blive i klassen, indtil læreren kom me decidí quedarme en la clase hasta que viniera el profesor
cuandonår (konjunktiv) Når du kysser mig, vil jeg blive glad cuando me beses, me alegraré.
da (indikativ) Da du kyssede mig, blev jeg glad. cuando me besaste, me alegró.
aunqueselvom - fremtid (konjunktiv) Vi betaler, selvom de måtte snyde os. Pagamos aunque nos engañen.
selvom - sikkert (indikativ) Vi betaler, selvom de snyder os (uden tvivl) Pagamos aunque nos engañan.
sihvis - fortid (konjunktiv) Hvis solen kunne komme frem, ville jeg blive meget lykkelig. Si llegara el sol, sería muy feliz
hvis - nutid (indikativ) Jeg kommer tilbage til byen, hvis du ringer. Vuelvo a la ciudad si llamas.

Anvendelse i adjektiviske ledsætninger

Ledsætninger fungerer som adjektiver i den overordnede sætning ved at forbinde sig med et relativt pronomen. Hvis det relative pronomen henviser til noget, som ikke findes, kommer ledsætningens verbal i konjunktiv. En særlig variant af dette er, at antecedenten (det som det relative pronomen henviser til) kan være benægtet.

Der findes ikke en mand, som er god, retsindet og smuk (nægtet antecedent)  No existe un hombre que sea bueno, justo y bello
Jeg leder efter en bil, som har tyve sæder  Busco un coche que tenga veinte asientos

Oversigt for anvendelsen af konjunktiv

Regel Eksempel
Efter verbum som udtrykker tvivl Jeg tvivler på, at du ved det Dudo que lo sepas
Efter verbum som udtrykker ønske Jeg ønsker, at du rejser Quiero que viajes
Efter verbum som udtrykker følelse Han frygter, at du rejser Teme que viajes
Relativt pronomen som ikke findes De søger et hus, som er stort. Buscan una casa que sea grande.
para que De rejser for, at han kan uddanne sig Viajan para que se eduque
como si Han synger, som om han var gal Canta como si fuera loco.
cuando (om fremtid, når) Når de bliver store, gifter de sig. Cuando sean mayores, se casarán
aunque (om fremtid, selvom) Vi spiller kampen, selvom det regner Jugaremos el partido aunque llueve.

Oversigt over tempora i konjunktiv

Tempora i konjunktiv svarer ret præcist til det, som vi ser i indikativ – der er er en slags fordobling, som svarer til den fortælletid og fortalt tid med før og efter, nu blot i konjunktiv.

Formerne i konjunktiv er lidt mere regelmæssige end i indikativ. Særligt hvis vi medtager, at stammen dannes på en særlig måde i de forskellige tempora. Således forandrer personendelserne sig ikke i konjunktiv – de følger helt fast formen X-s-X-mos-is-n – hvor X står for ingenting. Ganar bøjes sådan her gane-ganes-gane-ganemos-ganéis-ganen.

Tempus Stamme Tidsmorfem Eksempler
præsens 1. person sing. præsens uden o(y) ar ➞ e
er og ir ➞ a
vivas, tenga, vengan, ganemos
imperfektum 1 3. person pluralis præteritum uden -ron
fx tener ➞ tuvieron ➞ tuvie-
ra tener ➞ tuviera,
ganar ➞ ganara,
ser/ir ➞ fueran
imperfektum 2
(samme betydning, men højere stilleje end impfektum 1)
som ved imperfektum 1 se tener ➞ tuviese
ganar ➞ ganase
ser/ir ➞ fuese
futurum – bruges ikke mere i talt spansk som ved imperfektum 1 re tener ➞ tuviere
ganar ➞ ganare

Formerne i præsens

Stammen i præsens hentes fra 1. person singularis præsens indikativ uden o(y). Dette er samtidig den mest uregelmæssig personform, så en masse uregelmæssigheder ses smitter af på verberne i konjunktiv præsens. For de helt regelmæssige gælder det, at de bytter vokal: ar-verber får 'e', de andre får 'a' som det lille modusmorfem:

ganar beber vivir
1. person singularis gane beba viva
2. person singularis ganes bebas vivas
3. person singularis gane beba viva
1. person pluralis ganemos bebamos vivamos
2. person pluralis ganéis bebáis viváis
3. person pluralis ganen beban vivan
tidsmorfem e a a

Uregelmæssige verber i præsens

De fleste uregelmæssige verber er på en måde regelmæssige fordi de tager stammen fra deres 1. person singularis i præsens – og det er som bekendt den mest uregelmæssige af alle. Derfor ser rigtigt mange verber anderledes ud i konjunktiv.

Almindeligt uregelmæssige verber i præsens konjunktiv

Her er nogle få eksempler på de 'almindeligt' uregelmæssige verber i konjunktiv præsens. Det bedste råd er at slå verberne op. Her kan du se flere uregelmæssige verber i præsens indikativ

infinitiv 1. p.s. præsens indikativ stamme til præsens konj. 1. p.s. præsens konjunktiv
tener tengo teng tenga
oír oigo oig oiga
venir vengo veng venga
poner pongo pong ponga
salir salgo salg salga

Diftongerende verber

Verber som diftongerer i præsens indikativ, gør det også præsens konjunktiv, og de gør det på samme måde, i 1-3 person singularis, samt 3. person pluralis.

poder – at kunne dormir – at sove querer – at ønske empezar – at begynde
pueda duerma quiera empiece
puedas duermas quieras empieces
pueda duerma quiera empiece
podamos dormamos queramos empecemos
podáis dormáis queráis empecéis
puedan duerman quieran empiecen

Bemærk bogstavskiftet fra z til c ved empezar. Lyden er den samme, om det staves med c eller z, så det er kun i stavningen, der er forandring. Skiftet sker, fordi de ikke bruger z for e eller i.

Ualmindeligt uregelmæssige verber i præsens konjunktiv

infinitiv serirestardar
stamme sevayestd
1. person singularisseavayaesté
2. person singularisseasvayasestésdes
3. person singularisseavayaesté
1. person pluralisseamosvayamosestemosdemos
2. person pluralisseaísvayáisestéisdeis
3. person pluralisseanvayanesténden

Dar er nærmest ikke uregelmæssig, for accenten har ikke nogen konsekvens for udtalen. Den tjener alene for at adskille stavningen fra præpositionen de

De andre stammer dannes uregelmæssigt, men personendelserne er helt regelmæssige for ser og ir, mens estar og dar får en accent på den sidste vokal.

Imperfektum

Stammen i imperfektum konjunktiv dannes af 3. person pluralis i præteritum frasnittet -ron: ganarongana. Dermed bøjes alle verber ens, men mange verber overtager uregelmæssigheden fra præteritum. Som tre eksempler vises ganar, beber og ser

tempus imperfektum 1 imperfektum 2
infinitiv ganar beber ser ganar beber ser
pretérito 3. p.p. ganaron bebieron fueron ganaron bebieron fueron
1. person singularis ganara bebiera fuera ganase bebiese fuese
2. person singularis ganaras bebieras fueras ganases bebieses fueses
3. person singularis ganara bebiera fuera ganase bebiese fuese
1. person pluralis ganáramos bebiéramos fuéramos ganásemos bebiésemos fuésemos
2. person pluralis ganarais bebierais fuerais ganaseis bebieseis fueseis
3. person pluralis ganaran bebieran fueran ganasen bebiesen fuesen
tidsmorfem -ra- -se-

Uregelmæssige verber i imperfektum konjunktiv

Mange verber virker uregelmæssige, men er det faktisk ikke, når vi ved, at stammen i imperfektum konjunktiv kommer fra 3. person pluralis i præteritum. Der er netop mange uregelmæssige verber i denne tempus, og det smitter af på imperfektum konjunktiv. Her er nogle eksempler på disse ”regelmæssigt uregelmæssige” verber:

poner venir decir
pusie vinie dije
pusiera viniera dijera
pusieras vinieras dijeras
pusiera viniera dijera
pusiéramos viniéramos dijéramos
pusierais vinierais dijerais
pusieran vinieran dijeran

Perfektum og pluskvamperfektum i konjunktiv

Perfektum og pluskvamperfektum dannes helt regelmæssigt i konjunktiv på den måde, at 'haber' skal bøjes i konjunktiv, og hovedverbet sættes i perfektum participium. Bemærk bøjningen af haber.

tempus perfektum pluskvamperfektum
1. person singularis haya ganado hubiera ganado
2. person singularis hayas ganado hubieras ganado
3. person singularis haya ganado hubiera ganado
1. person pluralis hayamos ganado hubiéramos ganado
2. person pluralis hayáis ganado hubierais ganado
3. person pluralis hayan ganado hubieran ganado

Futurum (som nærmest ikke bruges)

Denne tid er kun med for fuldstændighedens skyld. Den anvendes uhyre sjældent. Stammen dannes som ved imperfektum konjunktiv af 3.person pluralis uden '-ron'. Tidsmorfemet er 're', og personendelserne er helt regelmæssige. Nedenfor bøjes ganar og vivir for at ligheden bliver tydeligere.

ganarvivir
1. person singularis ganare vivire
2. person singularis ganares vivires
3. person singularis ganare vivire
1. person pluralis ganaremos viviremos
2. person pluralis ganareis vivireis
3. person pluralis ganaren viviren
tidsmorfem re re