Konjunktiv

Hvad er konjunktiv?

Konjunktiv anvendes på spansk for at udtrykke, at sætningens verbum (handling) er underlagt noget subjektivt – et ønske om fremtiden, en frygt eller noget, som ikke eksisterer.

Formen bruges primært i ledsætninger og i enkelte typer af hovedsætninger.

På dansk har vi modalverberne, som ofte udtrykker det samme som den spanske konjunktiv. Det betyder, at en del danske modalverber skal slettes, når vi oversætter til spansk. Se også afsnittet om modus.

Konjunktiv i ledsætninger

I ledsætninger kan man opdele forekomsterne af konjunktiv efter den måde, hvorpå ledsætningen knytter sig til den overordnede sætning.

Han ønsker, at hun skal gå

Quiere que se vaya.

Konjunktionen que forbinder her ledsætningen med den overordnede sætning. Således fungerer ledsætningen som direkte objekt for verbet: quiere, som betyder 'ønsker'. Efter ønsker, konjunktiv, altså vaya, ikke va.

Bemærk at det danske verbal er ’skal gå’, og at dette verbal ikke oversættes til spansk direkte. Modalverbet ’skal’ er således en dansk måde at udtrykke det modale - konjunktiven.

Substantiviske ledsætninger

Ledsætninger som indledes med et ’at’ på dansk, kaldes for substantiviske ledsætninger, fordi de fungerer som et substantiv, fx et objekt, i sætningen.

TØF: tvivl, ønske, følelse

Der kommer konjunktiv i ledsætninger efter verber, som udtrykker Tvivl, Ønske eller Følelse (TØF). Denne konjunktiv optræder i verbet, som er underlagt tvivlen, ønsket eller følelsen:

tvivl	Jeg tror ikke, at hun kan vinde	No creo que gane	gane af ganar, at vinde
ønske	Jeg krævede, at de skulle gå ud	Demandé que salieran.	salieran af salir, at gå ud
følelse	Frygter du, at de vil dræbe dig?	Temes que te maten?	maten af matar, at dræbe
	Jeg kan ikke lide, at præsidenten regerer sådan	No me gusta que el presidente gobierne así	gobierne af gobernar, at regere
	Jeg er vild med, at de klapper	Me encanta que aplaudan.	aplaudan af aplaudir, at klappe

Selve TØF-verbet står ikke i konjunktiv - det står i indikativ, men verbet efter 'que' står i konjunktiv.

at forsvinder ofte på dansk

Noget af det, som kan forvirre, er, at vi på dansk kan slette mange ’at’. "Jeg kan ikke lide, præsidenten regerer sådan" – det er en helt almindelig sætning på dansk, særligt i talesprog. Vær derfor opmærksom på om, der kan indsættes et ’at’ – så du kan se, at det er en substantivisk ledsætning.

Ledsætning som subjekt eller subjektsprædikat i upersonlige formuleringer

"Det er vigtigt/godt/rart/dårligt ... " - denne type formuleringer, som udtrykker en personlig vurdering, har konjunktiv i ledsætningen, der beskriver det, som fremkalder vurderingen.

Es importante que vengas	Det er vigtigt, at du kommer
Es malo que salga	Det er dårligt, at han går ud

Man kan lave en lang liste af udtryk, som indebærer denne personlige vurdering, men den vil aldrig være udtømmende. Derfor er det centrale at være opmærksom på, om der udtrykkes denne personlige vurdering.

På den anden side er der en del udtryk, som forsøger at etablere en fælles virkelighed

es verdad que estamos vivos	det er sandt. at vi er levende	indikativ fordi det nærmest er overflødigt at sige
es lógico que estemos vivos	det er logisk, at vi er levende	konjunktiv fordi der vurderes - men ja, det er hårfint mellem lógico og verdad

Endelig vil en benægtelse af den fælles virkelighed give konjunktiv

no es verdad que estemos en Barcelona

det er ikke sandt, at vi er i Barcelona

Ord, som udtrykker den personlige vurdering, er: bueno, difícil, importante, conveniente, curioso, lógico, necesario, interesante, malo, normal, increíble, maravilloso, posible, suficiente - men listen er ikke fuldstændig så vær opmærksom!

Udtryk, som refererer til den fælles virkelighed, og som altså giver indikativ, hvis de er positive, er: es verdad, evidente, obvio, seguro og está claro. Hvis de nægtes, giver det også konjunktiv.

Konjunktiv i adverbielle ledsætninger

Adverbielle ledsætninger forbindes generelt af en række konjunktioner, der har betydning. Nogle af disse angiver noget, som er fremtidigt i forhold til den overordnede hovedsætning – bang: konjunktiv.

Altid konjunktiv efter …

para que	for at	Han tog til Spanien, for at de ikke kunne finde ham	Viajó a España para que no lo encontraran.
		Han kom til byen, for at de kunne møde hinanden	Llegó a la ciudad para que se encontraran.
		OBS, kun konjunktiv, hvis subjektet skifter: Han kom til byen for at møde hende – det samme subjekt kom og møde.	Llegó a la ciudad para encontrarla. – altså ikke konjunktiv, men infinitiv
como si	som om	Han ventede på hende, som om hun var en prinsesse.	La esperaba como si fuera una princesa.
sin que	uden at	Han kom til byen uden, at hun vidste det	Llegó a la ciudad sin que lo supiera.
antes (de) que	før (end) (at)	Han slog, før hun vidste det	Golpeó antes de que lo supiera.	Før hun køber den, kan vi ikke gøre noget	Antes de que lo compre, no podemos hacer nada.

Konjunktioner som kan angive noget fremtidigt

hasta que	fremtid	jeg bliver i klassen, indtil læreren kommer	me quedo en la clase hasta que venga el profesor
	fortid	jeg blev i klassen, indtil læreren kom	me quedé en la clase hasta que vino el profesor
	fortids fremtid	jeg besluttede mig for at blive i klassen, indtil læreren kom	me decidí quedarme en la clase hasta que viniera el profesor
cuando	når (konjunktiv, fremtidig)	Når du kysser mig, vil jeg blive glad	cuando me beses, me alegraré.
	når (indikativ, gentaget handling)	Når du kysser mig, bliver jeg glad	cuando me besas, me alegro.
	da (indikativ)	Da du kyssede mig, blev jeg glad.	cuando me besaste, me alegró.
aunque	selvom - fremtid (konjunktiv)	Vi betaler, selvom de måtte snyde os.	Pagamos aunque nos engañen.
	selvom - sikkert (indikativ)	Vi betaler, selvom de snyder os (uden tvivl)	Pagamos aunque nos engañan.
si	hvis - fortid (konjunktiv)	Hvis solen kunne komme frem, ville jeg blive meget lykkelig.	Si llegara el sol, sería muy feliz
	hvis - nutid (indikativ)	Jeg kommer tilbage til byen, hvis du ringer.	Vuelvo a la ciudad si llamas.

Konjunktiv i adjektiviske ledsætninger

Ledsætninger fungerer som adjektiver i den overordnede sætning ved at forbinde sig med et relativt pronomen. Hvis det relative pronomen henviser til noget, som ikke findes, kommer ledsætningens verbal i konjunktiv. En særlig variant af dette er, at antecedenten (det som det relative pronomen henviser til) kan være benægtet.

Der findes ikke en mand, som er god, retsindet og smuk (nægtet antecedent)	No existe un hombre que sea bueno, justo y bello
Jeg leder efter en bil, som har tyve sæder	Busco un coche que tenga veinte asientos

Oversigt for anvendelsen af konjunktiv i ledsætninger

Regel	Eksempel
Efter verbum som udtrykker tvivl	Jeg tvivler på, at du ved det	Dudo que lo sepas
Efter verbum som udtrykker ønske	Jeg ønsker, at du rejser	Quiero que viajes
Efter verbum som udtrykker følelse	Han frygter, at du rejser	Teme que viajes
Relativt pronomen som ikke findes	De søger et hus, som er stort.	Buscan una casa que sea grande.
para que	De rejser for, at han kan uddanne sig	Viajan para que se eduque
como si	Han synger, som om han var gal	Canta como si fuera loco.
cuando (om fremtid, når)	Når de bliver store, gifter de sig.	Cuando sean mayores, se casarán
aunque (om fremtid, selvom)	Vi spiller kampen, selvom det regner	Jugaremos el partido aunque llueve.

Konjunktiv i hovedsætninger

Konjunktiv ses ikke hyppigt i hovedsætninger. Subjektive ytringer, såsom ønsker, giver konjunktiv.

¡Viva el rey!

Længe leve kongen!

Den findes i sådanne opfordringer og i særlige sætninger hvor en tvivl er introduceret før sætningens verbum.

Quizás seas tú.

Måske kan det blive dig.

Quizás, tal vez, probablemente, posiblemente placeret før verbet giver konjunktiv. Men den væsentligste anvendelse af konjunktiv dukker op i ledsætningerne, hvor den til gengæld er udbredt og rimelig besværlig at lære.

Oversigt over tempora i konjunktiv

Tempora i konjunktiv svarer ret præcist til det, som vi ser i indikativ – der er er en slags fordobling, som svarer til den fortælletid og fortalt tid med før og efter, nu blot i konjunktiv.

Formerne i konjunktiv er lidt mere regelmæssige end i indikativ. Særligt hvis vi medtager, at stammen dannes på en særlig måde i de forskellige tempora. Således forandrer personendelserne sig ikke i konjunktiv – de følger helt fast formen X-s-X-mos-is-n – hvor X står for ingenting. Ganar bøjes sådan her gane-ganes-gane-ganemos-ganéis-ganen.

Tempus	Stamme	Tidsmorfem	Eksempler
præsens	1. person sing. præsens uden o(y)	ar ➞ e er og ir ➞ a	vivas, tenga, vengan, ganemos
imperfektum 1	3. person pluralis præteritum uden -ron fx tener ➞ tuvieron ➞ tuvie-	ra	tener ➞ tuviera, ganar ➞ ganara, ser/ir ➞ fueran
imperfektum 2 (samme betydning, men højere stilleje end impfektum 1)	som ved imperfektum 1	se	tener ➞ tuviese ganar ➞ ganase ser/ir ➞ fuese
futurum – bruges ikke mere i talt spansk	som ved imperfektum 1	re	tener ➞ tuviere ganar ➞ ganare

Formerne i præsens

Stammen i præsens hentes fra 1. person singularis præsens indikativ uden o(y). Dette er samtidig den mest uregelmæssig personform, så en masse uregelmæssigheder ses smitter af på verberne i konjunktiv præsens. For de helt regelmæssige gælder det, at de bytter vokal: ar-verber får 'e', de andre får 'a' som det lille modusmorfem:

	ganar	beber	vivir
1. person singularis	gane	beba	viva
2. person singularis	ganes	bebas	vivas
3. person singularis	gane	beba	viva
1. person pluralis	ganemos	bebamos	vivamos
2. person pluralis	ganéis	bebáis	viváis
3. person pluralis	ganen	beban	vivan
tidsmorfem	e	a	a

Uregelmæssige verber i præsens

De fleste uregelmæssige verber er på en måde regelmæssige fordi de tager stammen fra deres 1. person singularis i præsens – og det er som bekendt den mest uregelmæssige af alle. Derfor ser rigtigt mange verber anderledes ud i konjunktiv.

Almindeligt uregelmæssige verber i præsens konjunktiv

Her er nogle få eksempler på de 'almindeligt' uregelmæssige verber i konjunktiv præsens. Det bedste råd er at slå verberne op. Her kan du se flere uregelmæssige verber i præsens indikativ

infinitiv	1. p.s. præsens indikativ	stamme til præsens konj.	1. p.s. præsens konjunktiv
tener	tengo	teng	tenga
oír	oigo	oig	oiga
venir	vengo	veng	venga
poner	pongo	pong	ponga
salir	salgo	salg	salga

Diftongerende verber

Verber som diftongerer i præsens indikativ, gør det også præsens konjunktiv, og de gør det på samme måde, i 1-3 person singularis, samt 3. person pluralis.

poder – at kunne	dormir – at sove	querer – at ønske	empezar – at begynde
pueda	duerma	quiera	empiece
puedas	duermas	quieras	empieces
pueda	duerma	quiera	empiece
podamos	dormamos	queramos	empecemos
podáis	dormáis	queráis	empecéis
puedan	duerman	quieran	empiecen

Bemærk bogstavskiftet fra z til c ved empezar. Lyden er den samme, om det staves med c eller z, så det er kun i stavningen, der er forandring. Skiftet sker, fordi de ikke bruger z for e eller i.

Ualmindeligt uregelmæssige verber i præsens konjunktiv

infinitiv	ser	ir	estar	dar
stamme	se	vay	est	d
1. person singularis	sea	vaya	esté	dé
2. person singularis	seas	vayas	estés	des
3. person singularis	sea	vaya	esté	dé
1. person pluralis	seamos	vayamos	estemos	demos
2. person pluralis	seaís	vayáis	estéis	deis
3. person pluralis	sean	vayan	estén	den

Dar er nærmest ikke uregelmæssig, for accenten har ikke nogen konsekvens for udtalen. Den tjener alene for at adskille stavningen fra præpositionen de

De andre stammer dannes uregelmæssigt, men personendelserne er helt regelmæssige for ser og ir, mens estar og dar får en accent på den sidste vokal.

Imperfektum

Stammen i imperfektum konjunktiv dannes af 3. person pluralis i præteritum frasnittet -ron: ganaron ➞ gana. Dermed bøjes alle verber ens, men mange verber overtager uregelmæssigheden fra præteritum. Som tre eksempler vises ganar, beber og ser

tempus	imperfektum 1			imperfektum 2
infinitiv	ganar	beber	ser	ganar	beber	ser
pretérito 3. p.p.	ganaron	bebieron	fueron	ganaron	bebieron	fueron
1. person singularis	ganara	bebiera	fuera	ganase	bebiese	fuese
2. person singularis	ganaras	bebieras	fueras	ganases	bebieses	fueses
3. person singularis	ganara	bebiera	fuera	ganase	bebiese	fuese
1. person pluralis	ganáramos	bebiéramos	fuéramos	ganásemos	bebiésemos	fuésemos
2. person pluralis	ganarais	bebierais	fuerais	ganaseis	bebieseis	fueseis
3. person pluralis	ganaran	bebieran	fueran	ganasen	bebiesen	fuesen
tidsmorfem	-ra-			-se-

Uregelmæssige verber i imperfektum konjunktiv

Mange verber virker uregelmæssige, men er det faktisk ikke, når vi ved, at stammen i imperfektum konjunktiv kommer fra 3. person pluralis i præteritum. Der er netop mange uregelmæssige verber i denne tempus, og det smitter af på imperfektum konjunktiv. Her er nogle eksempler på disse ”regelmæssigt uregelmæssige” verber:

poner	venir	decir
pusie	vinie	dije
pusiera	viniera	dijera
pusieras	vinieras	dijeras
pusiera	viniera	dijera
pusiéramos	viniéramos	dijéramos
pusierais	vinierais	dijerais
pusieran	vinieran	dijeran

Perfektum og pluskvamperfektum i konjunktiv

Perfektum og pluskvamperfektum dannes helt regelmæssigt i konjunktiv på den måde, at 'haber' skal bøjes i konjunktiv, og hovedverbet sættes i perfektum participium. Bemærk bøjningen af haber.

tempus	perfektum	pluskvamperfektum
1. person singularis	haya ganado	hubiera ganado
2. person singularis	hayas ganado	hubieras ganado
3. person singularis	haya ganado	hubiera ganado
1. person pluralis	hayamos ganado	hubiéramos ganado
2. person pluralis	hayáis ganado	hubierais ganado
3. person pluralis	hayan ganado	hubieran ganado

Futurum (som nærmest ikke bruges)

Denne tid er kun med for fuldstændighedens skyld. Den anvendes uhyre sjældent. Stammen dannes som ved imperfektum konjunktiv af 3.person pluralis uden '-ron'. Tidsmorfemet er 're', og personendelserne er helt regelmæssige. Nedenfor bøjes ganar og vivir for at ligheden bliver tydeligere.

	ganar	vivir
1. person singularis	ganare	vivire
2. person singularis	ganares	vivires
3. person singularis	ganare	vivire
1. person pluralis	ganaremos	viviremos
2. person pluralis	ganareis	vivireis
3. person pluralis	ganaren	viviren
tidsmorfem	re	re