A

Spansk grammatik

De infinitte former: infinitiv, participium og gerundium

Der findes tre former af verberne som giver dem mulighed for at forvandle sig til en anden ordklasse.

Substantiv infinitiv jugar jugar es chulo ’jugar’ er subjekt
Adjektiv perfektum participium jugado los partidos jugados ’jugados’ beskriver partido som et adjektiv
Adverbium gerundium jugando participa jugando ’jugando’ beskriver verbet

I disse infinitte former kan de ikke bøjes i person og tid. Som det antydes i eksemplet, kan perfektum participium bøjes som et adjektiv, hvorimod infinitiv og gerundium er uforanderlige (som hovedregel).

Infinitiv

På spansk står infinitiven næsten altid ’nøgen’, dvs uden et ’at’. Fra de andre nordeuropæiske sprog er vi vandt til at have et ord, der angiver, at nu kan der komme en infinitiv (at, zu, to). Dette findes ikke på spansk.

Infinitiven sættes enten direkte på et finit verbum eller bruges med en præposition.

quiero jugar jeg ønsker at spille
voy a jugar jeg vil spille
viajo para jugar jeg rejser for at spille

Vi bemærker, at der på dansk er en variation af, om ’at’ skal sættes på infinitiven. Denne variation findes ikke på spansk.

Man kan sætte en maskulinum singularis artikel på:

El jugar en la escuela det at lege i skolen

Infinitiven kan (skal) sammenskrives med det bunde pronomen.

llamarse at kalde sig/at hedde
levantarse at rejse sig

Anvendelse

Infinitiven er verbets substantiviske form. Du kender det fra udtrykket "At rejse er at leve", hvor "at rejse" er en infinitiv og et subjekt. Og da subjekter skal være substantiviske, må infinitiven være et substantiv. Som på andre sprog kan vi sætte infinitiver efter præpositioner, og vi kan endda sætte "el" foran for at gøre infinitiven bestemt.

Sale del país para escapar de la pobreza Hun tager ud af landet for at flygte fra fattigdommen
El escapar cuesta mucho dinero Det at flygte koster mange penge

Infinitiven indgår i rigtigt mange verbalperifraser.

De bruges ligeledes hyppigt i vendinger som udtrykker samtidighed se afsnittet om samtidige handlinger.

Perfektum participium

Regelmæssige former

Perfektum participium dannes af infinitiven:

-ar ganar gan ganado
-er beber beb bebido
-ir vivir viv vivido

Uregelmæssige former

-do bliver til -to eller -cho
verat sevistoset
volverat vende tilbagevueltotilbagevendt
decirat sigedichosagt
hacerat lavehecholavet
satisfacerat tilfredsstillesatisfechotilfredsstillet
abrirat åbneabiertoåbnet
morirat dømuertodød
ponerat stillepuestostillet
cubrirat dækkecubiertodækket
romperat ødelæggerotoødelagt
escribirat skriveescritoskrevet
absolvertilgiveabsueltotilgivet
resolverat løseresueltoløst
To former

Disse tre verber kan både bruges med en regelmæssig og uregelmæssig form

imprimirat trykkeimprimidoimpresotrykt
freírat stegefreídofritostegt
proveerat tilvejebringeproveídoprovistotilvejebragt
Et ekstra tryk på i
atraerat tiltrækkeatraídotiltrukket
caerat faldecaídofaldet
creerat trocreídotroet
leerat læseleídolæst
reírat lereídoleet
traerat bringetraídobragt
oírat høreoídohørt
poseerat ejeposeídoejet
sonreírat smilesonreídosmilet

Anvendelse

Først og fremmest bruges perfektum participium i de sammensatte tempi: perfektum og pluskvamperfektum. Her sættes en form af haber foran for at danne de to tempi. Selve perfektum participium bøjes aldrig i de sammensatte tider.

Desuden bruges perfektum participium til at danne passiv med – se afsnittet herom

Endelig kan formen bruges som et adjektiv. Her skal det altid bøjes efter substantivets køn og tal.

las casas construídas

Gerundium

Regelmæssige former

Præsens participium dannes af infinitiven:

-ar ganar gan ganando
-er beber beb bebiendo
-ir vivir viv viviendo

Uregelmæssige former

dormir at sove durmiendo
morir at dø muriendo
poder at kunne pudiendo

Anvendelse

Gerundium kan minde om den danske lange tillægsform (spillende), men den er temmelig forskellig. Den danske kan bruges som et adjektiv, hvilket den spanske ikke kan som hovedregel. ’Den spillende dreng’ kan således ikke oversættes direkte. Derimod bruges gerundium som et adverbium, hvilket vil sige, at verbets handling beskrives.

canta soñando con su novio hun synger drømmende om sin kæreste
mens hun drømmer, synger hun om sin kæreste

Formen bruges mere på spansk, end vi bruger den lange tillægsform. Når den bruges, er det givet, at handlingen (soñando) er samtidig med handlingen i det finitte verbum (canta) – se afsnittet om samtidige handlinger.

Gerundium bøjes aldrig.

Formen kan sammenskrives med det bunde pronomen. Når det sker, skal der tryk på den næstsidste vokal i grundformen.

cantando cantándole

Sekundært nexus ved infinitiv og gerundium

Hvis vi ser på denne sætning:

El chico ve a su padre durmiendoDrengen ser på sin far sove

Her har vi et såkaldt sekundært nexus. Første nexus (altså subjekt-verbum) er 'drengen ser'. Det andet er 'faren sove', hvor det er faderen, som er aktøren i infinitiven, fordi det er faderen, som sover. Dette grammatiske fænomen, hvor der er et andet subjekt til det infinitte verbum end det finitte verbums, kalder vi for en sekundær nexus.

På spansk forekommer dette ved sanseverber såsom ver eller oír - og deres synonymer.

Både infinitiv og gerundium kan have sekundær nexus forskellen i betydning er minimal - og meget svær at oversætte til dansk. Som det ses ovenfor laver vi på dansk konstruktionen med infinitiv, og det kan man også sagtens på spansk:

El chico ve a su padre dormirDrengen ser på sin far sove