A

Spansk grammatik

Bøjningssystemet i indikativ

Hvad betyder indikativ og alle de andre ord?

Indikativ er den modus, som du bedst kender fra dansk, hvor vi kun har indikativ og imperativ i praksis. "Indikativ" betyder, at den talende peger ("the index-finger") ud på verden "som den er". Læs mere om modus. Når du skal lære spansk, kan du sagtens klare dig med indikativ og imperativ det første lange stykke tid.

Hele tidssystemet er præsenteret på sin egen side, for at du kan forstå sammenhængen mellem tiderne. Her står også mere detaljeret om, hvordan du kan bruge de forskellige former (tempi). Som begynder kan du bruge tiderne som på dansk, men efter cirka 100 timers spansk skal du have en større forståelse.

Regelmæssig præsens

Vi har tre bøjninger, nemlig ar, -er og -ir-. Nogen kalder dem første, anden og tredje bøjning, men her foretrækker vi de første navne, som er baseret på deres endelse i infinitiv. Nedenfor er tidsmorfemet fremhævet, sådan at verbernes konstruktion gerne skulle fremstå tydelig: En stamme + tidsmorfem + personendelse.

For en dansker er det mærkeligt, at de på spansk næsten ikke bruger subjektspronominer (jeg, du ... læs om det i linket), men det er sådan set også forkert at sige: det som sker, er at de sætter pronominet bagefter verbet og skriver det sammen med det, så det ligner et eneste ord.

ganar beber vivir
1. person singularis gano bebo vivo
2. person singularis ganas bebes vives
3. person singularis gana bebe vive
1. person pluralis ganamos bebemos vivi
2. person pluralis ganáis bebéis vivís
3. person pluralis ganan beben viven
tidsmorfem a e e/i

Vi bemærker, at 1. person er besværlig - her 'sluges' tidsmorfemet. Det er slidt væk. Desuden ser vi at ir-verberne ikke helt kan finde ud af, om de vil være som er-verberne, eller om de vil være noget for sig selv. Variationen foregår i 1.-3. person singularis og 3. person pluralis. Dette mønster, hvor 1. og 2. person pluralis er de mest regelmæssige, ser vi mange andre steder verbalsystemet.

Uregelmæssige verber i præsens indikativ

De uregelmæssige verber er i sig selv en liste over nogle af de mest anvendte verber på spansk. Derfor er de vigtige at kunne i hovedet. Det kræver træning.

Nedenfor er der en kort liste over de mest uregelmæssige verber på spansk. Den indeholder ikke alle de uregelmæssige verber, hvorfor du skal slå op hvis du er det mindste i tvivl om en bøjning.

Desuden går uregelmæssighederne i konjunktiv præsens. Så hvis man kan de uregelmæssige verber nedenfor, kan man samtidig en masse andre uregelmæssigheder.

-oy: ser, ir, dar, estar

Disse verber er meget uregelmæssige – og samtidig de mest brugte verber på spansk. Deres uregelmæssighed har det tilfælles at de i 1. person singularis ender på -oy

ser: at være ir: at gå dar: at give estar: at befinde sig
soy voy doy estoy
eres vas das estás
es va da está
somos vamos damos estamos
sois vais dais estáis
son van dan están

-go: tener, poner, venir, salir, traer

Disse verber deler et ’go’ som endelse i 1.person singularis. Tener og venir kombinerer denne uregelmæssighed med en anden – de diftongerer

tener: at have venir: at komme poner: at stille salir: at gå ud traer: at medbringe oír at høre
tengo vengo pongo salgo traigo oigo
tienes vienes pones sales traes oyes
tiene viene pone sale trae oye
tenemos venimos ponemos salimos traemos oímos
tenéis venís ponéis salís traéis oís
tienen vienen ponen salen traen oyen

c -> g: hacer, decir

Disse verber får et g i stedet for et c i første person

hacer: at gøre decir: at sige
hago digo
haces dices
hace dice
hacemos decimos
hacéis decís
hacen dicen

saber

Saber er meget uregelmæssigt i 1. person singularis, men ellers helt regelmæssigt i præsens

saber: at vide eller at kunne
sabes
sabe
sabemos
sabéis
saben

diftong: o -> ue

En del verber diftongerer, idet o bliver til ue i de hyppigst brugte personer, dvs. 1-3 person singularis og 3. person pluralis. Der er flere end de nævnte her – så husk at slå bøjningen op.

poder: at kunne dormir: at sove
puedo duermo
puedes duermes
puede duerme
podemos dormimos
podéis dormís
pueden duermen

diftong: e -> ie

Ved en del verber bliver e til ie. Her er blot to eksempler.

querer: at ønske empezar: at begynde
quiero empiezo
quieres empiezas
quiere empieza
queremos empezamos
queréis empezáis
quieren empiezan

Refleksive verber

De refleksive verber hedder sådan, fordi de fast har et refleksivt pronomen. I infinitiven sættes pronomenet bagefter og sammenskrives, og når verbet bøjes i tid og person, sættes pronomenet foran og bøjes i person.

Det mest kendte refleksive verbum for danskere er llamarse, som jo betyder "at hedde", men egentlig betyder det "at kalde sig". Llamar alene betyder således "at kalde". Men det har fået en fast betydning, når det står med det refleksive pronomen. Nu kan man sige, at forskellen på "at hedde" og "at kalde sig" er lille - det er synonymer, og dog kan der ligge en lille afstand på dansk i "at kalde sig" - som om man egentlig hedder noget andet. Den forskel findes ikke på spansk.

llamarse
1. person singularis me llamo
2. person singularis te llamas
3. person singularis se llama
1. person pluralis nos llamamos
2. person pluralis os llamáis
3. person pluralis se llaman

De refleksive verber bøjes i person sammen med deres pronomen i alle tider. I en datid skal pronomenet således også skrives med. Naturligvis.

Særlige refleksive verber

De fleste verber, som er refleksive på spansk, er det også på dansk. Men det gælder ikke alle. Her er en ufuldstændig liste over de hyppigste verber, som er refleksive på spansk uden at være det på dansk:

acordarse (deat huske, egtl. minde sig selv om
acostarseat gå i seng, egtl. at lægge sig
arrepentirse deat fortryde
asustarseat blive forskrækket
atreverse aat turde, at driste sig til
bañarseat bade, egtl. at bade sig
callarseat tie stille
darse cuenta deat blive klar over, at lægge mærke til
desmayarseat besvime
despertarseat vågne, egtl. at vække sig
dormirseat falde i søvn
ducharseat tage brusebad, egtl. at bruse sig
encontrarse conat møde (tilfældigt), at støde på
escaparseat stikke af, at flygte
enterarse deat få at vide, at få kendskab til
equivocarseat tage fejl
irseat gå sin vej
jactarseat prale, at vigte sig
llamarseat hedde, at kalde sig
levantarseat stå op (om morgenen), at rejse sig
mudarseat flytte (et andet sted hen)
olvidarse deat glemme
parecerse aat ligne
ponerseat tage på (om beklædningsgenstande), at iføre sig
resfriarse (at blive forkølet
quedarseat (for)blive
quejarseat klage, at beklage sig
quitarseat tage af (om beklædningsgenstande)
suicidarseat begå selvmord

Perfektum

Dannes af en personbøjning af haber i præsens + perfektum participium af hovedverbet. Som det ses er haber meget uregelmæssig.

ganar beber vivir
eksempel jeg har tjent jeg har drukket jeg har levet
1. person singularis he ganado he bebido he vivido
2. person singularis has ganado has bebido has vivido
3. person singularis ha ganado ha bebido ha vivido
1. person pluralis hemos ganado hemos bebido hemos vivido
2. person pluralis habéis ganado habéis bebido habéis vivido
3. person pluralis han ganado han bebido han vivido

Uregelmæssigheder i perfektum og pluskvamperfektum

Strengt taget er der ikke uregelmæssigheder i perfektum. Reglen er at sammensætte en form af haber med en perfektum participium. Men der findes en del verber, som bøjes uregelmæssigt i perfektum participium.

Pluskvamperfektum

Dannes af en personbøjning af haber i imperfecto + perfektum participium af hovedverbet. I imperferfecto er haber helt regelmæssig.

ganar beber vivir
eksempel jeg havde tjent jeg havde drukket jeg havde levet
1. person singularis había ganado había bebido había vivido
2. person singularis habías ganado habías bebido habías vivido
3. person singularis había ganado había bebido había vivido
1. person pluralis habíamos ganado habíamos bebido habíamos vivido
2. person pluralis habíais ganado habíais bebido habíais vivido
3. person pluralis habían ganado habían bebido habían vivido

Uregelmæssigheder i perfektum og pluskvamperfektum

Strengt taget er der ikke uregelmæssigheder i pluskvamperfektum. Reglen er at sammensætte en form af haber med en perfektum participium. Men der findes en del verber som bøjes uregelmæssigt i perfektum participium.

Futurum og konditionalis

Futurum og konditionalis angiver begge noget fremtidig, og de har mange ligheder i deres dannelse.

Ved begge tempi bruges infintiven som stammen. Endelserne minder meget om bøjningen af 'haber', idet 'h' og 'hab' slettes. Og det er ikke langt ude at forestille sig, at de er en historisk sammensmeltning af infinitiven og 'haber' i præsens (futurum) eller imperfekum (konditionalis). Det ser sådan ud, idet endelsen er fremhævet:

futurumkonditionalis
infinitiv ganar beber
eksempel jeg vil vinde jeg ville drikke
1. person singularis ganaré bebería
2. person singularis ganarás beberías
3. person singularis ganará bebería
1. person pluralis ganaremos beberíamos
2. person pluralis ganaréis beberíais
3. person pluralis ganarán beberían

To forskellige verber er anvendt. Det er for at vise, at verbernes endelse i infinitiv er helt ligegyldige. Der er ingen forskel på -ar, -er eller -ir verberne.

Uregelmæssige verber i futurum og konditionalis

De verber, som er uregelmæssige i futurum, er det også i konditionalis. Det, som forandres, er stammen, der afkortes en lille smule – og måske tilføjes et d. Endelserne er de samme uanset, om verbet er regelmæssigt eller uregelmæssigt.

fremtidsstamme futurum 1. p. s. condicional 1. p. s.
tener: at have tendr tendré tendría
venir: at komme vendr vendré vendría
poner: at stille pondr pondré pondría
poder: at kunne podr podré podría
querer: at ønske querr querré querría
decir: at sige dir diré diría
hacer: at gøre har haré haría.

Imperfektum

Om anvendelsen af imperfektum
ganar: at tjene, vinde beber: at drikke vivir: at leve, bo
1. person singularis ganaba bebía vivía
2. person singularis ganabas bebías vivías
3. person singularis ganaba bebía vivía
1. person pluralis ganábamos bebíamos vivíamos
2. person pluralis ganabais bebíais vivíais
3. person pluralis ganaban bebían vivían
tidsmorfem aba ía ía

Uregelmæssige verber i imperfektum indikativ

Kun tre verber er uregelmæssige i imperfektum! Og de er det på en meget regelmæssig måde. Hvis du kan stammen, er det bare at sætte personendelser på.

ser: at være ir: at gå ver: at se
era iba veía
eras ibas veías
era iba veía
éramos íbamos veíamos
erais ibais veíais
eran iban veían

Præteritum

Om anvendelsen af præteritum
ganar: at tjene, vinde beber: at drikke vivir: at leve, bo
1. person singularis gané bebí viví
2. person singularis ganaste bebiste viviste
3. person singularis ganó bebió vivió
1. person pluralis ganamos bebimos vivimos
2. person pluralis ganasteis bebisteis vivisteis
3. person pluralis ganaron bebieron vivieron

Uregelmæssige verber i præteritum indikativ

Uregelmæssighederne i præteritum er frygtelige. Der er mange af dem. Til gengæld bliver de genbrugt i datidsformerne i konjunktiv – så de viser sig mange steder i sproget. Det er hyppigt brugte verber i meget hyppigt brugte former.

ser og ir bøjes ens

Det er ikke til at forstå, men de har ikke stort behov for at adskille betydning af ser og ir i præteritum. Sammenhængen afgør, hvordan man skal forstå det.

ser: at være samt ir: at gå
fui
fuiste
fue
fuimos
fuisteis
fueron
dar, estar, tener

Bemærk at estar og tener bøjes helt ens – blot har estar et es- først.

dar: at give estar: at være tener: at have
di estuve tuve
diste estuviste tuviste
dio estuvo tuvo
dimos estuvimos tuvimos
disteis estuvisteis tuvisteis
dieron estuvieron tuvieron
poner, venir, hacer, decir, traer, querer, poder, haber, saber

Disse verber deles om nogle ensartede endelser i kombination med en stor forandring i stammen.

Personendelserne ser sådan ud: -e, -iste, -o, -imos, -isteis, -ieron (eron hvis stammen ender på j). Vi ser at trykket i regelmæssig præteritum forsvinder.

poner: at stille venir: at komme hacer: at gøre decir: at sige traer: at medbringe
pus vin hic dij traj
puse vine hice dije traje
pusiste viniste hiciste dijiste trajiste
puso vino hizo dijo trajo
pusimos vinimos hicimos dijimos trajimos
pusisteis vinisteis hicisteis dijisteis trajisteis
pusieron vinieron hicieron dijeron trajeron
haber: at have querer: at ønske poder: at kunne saber: at vide
hub quis pud sup
hube quise pude supe
hubiste quisiste pudiste supiste
hubo quiso pudo supo
hubimos quisimos pudimos supimos
hubisteis quisisteis pudisteis supisteis
trajeron quisieron pudieron supieron

Som man kan se, kunne vi også placere estar og tener i denne gruppe.

Slå altid verbet op, hvis du ikke er sikker og skal skrive en korrekt tekst. Der sker mange mærkelige forandringer i præteritum – fx vokalskifter.

Vokalskifte: morir, dormir

Nogle diftongerende verber som får 'ue' diftong i præsens, skifter vokalen 'o' til 'u' i præteritum i 3. person.

morir: at dø dormir: at sove
morí dormí
moriste dormiste
murió durmió
muorimos dormimos
moristeis dormisteis
murieron durmieron

Alle de regelmæssige former

Som beskrevet er de uregelmæssige verber meget vigtige, men for at se systemet, skal vi have fokus på de regelmæssige former

Regelmæssig bøjning af ar-verber: ganar

tempus perfektum præsens futurum
svarer til før nutid nutid fremtid
eksempel jeg har tjent jeg tjener jeg vil tjene
1. person singularis he ganado gano ganaré
2. person singularis has ganado ganas ganarás
3. person singularis ha ganado gana ganará
1. person pluralis hemos ganado ganamos ganarámos
2. person pluralis habéis ganado ganáis ganaráis
3. person pluralis han ganado ganan ganarán
tidsmorfem a ará  
tempus pluskvamperfektum præteritum imperfektum konditionalis
svarer til før datid datid datid før fremtid
eksempel jeg havde tjent jeg tjente jeg tjente jeg ville tjene
1. person singularis había ganado gané ganaba ganaría
2. person singularis habías ganado ganaste ganabas ganarías
3. person singularis había ganado ganó ganaba ganaría
1. person pluralis habíamos ganado ganamos ganábamos ganaríamos
2. person pluralis habíais ganado ganasteis ganabais ganaríais
3. person pluralis habían ganado ganaron ganaban ganarían
tidsmorfem   aba aría  

Det ser ud af mange former – og det kan synes helt uoverskueligt, men det er det ikke. Som sagt består verbet af en stamme + tid + person, og den nederste række viser tidsmorfemerne.

Disse skifter alt efter om verbets infinitiv ender på -ar, -er eller -ir.

Vi kan også bemærke, at de på spansk har to datidsformer, hvilket både er charmen og udfordringen ved spansk. Meget mere om i afsnittet om aspekt.

Regelmæssig bøjning af er-verber: beber

tempus præsens  futurum perfektum
svarer til nutid fremtid før nutid
eksempel jeg drikker jeg vil drikke jeg har drukket
1. person singularis bebo beberé he bebido
2. person singularis bebes beberás has bebido
3. person singularis bebe beberá ha bebido
1. person pluralis bebemos beberámos hemos bebido
2. person pluralis bebéis beberáis habéis bebido
3. person pluralis beben beberán han bebido
tidsmorfem e erá  
tempus præteritum  imperfektum konditionalis pluskvamperfektum
svarer til datid datid før fremtid før datid
eksempel jeg drak jeg drak jeg ville drikke jeg havde dukket
1. person singularis bebí bebía bebería había bebido
2. person singularis bebiste bebías beberías habías bebido
3. person singularis bebió bebía bebería había bebido
1. person pluralis bebimos bebíamos beberíamos habíamos bebido
2. person pluralis bebisteis bebíais beberíais habíais bebido
3. person pluralis bebieron bebían beberían habían bebido
tidsmorfem   ía ería  

Regelmæssigt bøjning af ir-verber: vivir

tempus præsens  futurum perfektum
svarer til nutid fremtid før nutid
eksempel jeg lever jeg vil leve jeg har levet
1. person singularis vivo viviré he vivido
2. person singularis vives vivirás has vivido
3. person singularis vive vivirá ha vivido
1. person pluralis vivimos vivirámos hemos vivido
2. person pluralis vivís viviráis habéis vivido
3. person pluralis viven vivirán han vivido
tidsmorfem i/e irá  
tempus præteritum imperfektum konditionalis pluskvamperfektum
svarer til datid datid før fremtid før datid
eksempel jeg levede jeg levede jeg ville leve jeg havde levet
1. person singularis viví vivía viviría había vivido
2. person singularis viviste vivías vivirías habías vivido
3. person singularis vivió vivía viviría había vivido
1. person pluralis vivimos vivíamos viviríamos habíamos vivido
2. person pluralis vivisteis vivíais viviríais habíais vivido
3. person pluralis vivieron vivían vivirían habían vivido
tidsmorfem   ía iría  

Ser vi samlet på -er og -ir bøjningen, ser vi tydelige sammenfald: ir-verber bøjes tildels som -er i præsens og helt tilsvarende i imperfektum. I futurum og konditionalis kan vi se, at alle verber beholder a, e eller i.